Ved bestillingsarbejde har jeg forinden en længere snak med dig eller jer. Her taler vi blandt andet om, hvilke farver der skal indgå i maleriet, om der ønskes bestemte motiver, og/eller om der ønskes en særlig komposition af maleriet. Derfor inviterer jeg altid hjem i mit værksted/galleri, for her kan vi i fællesskab finde frem til de farver, der lige nøjagtig taler til dig/jer, ved at se på farver i de malerier jeg pt. har til salg. Farver er jo en lidt underlig størrelse, da de kan changere i et utal af muligheder og blandes i endnu flere. Så ved - i fællesskab - at kigge på farverne på mine færdige malerier, har vi god mulighed for at finde frem til netop de farver, du/I ønsker.

Efter denne snak går jeg i gang med maleriet. Hen imod slutningen af processen inviterer jeg til, at du/I kommer og ser maleriet - alternativt sender jeg fotos af maleriet - så der er mulighed for at korrigere farverne, hvis der er behov for det. Når maleriet er færdigt, får det signatur og fernis, og så er det klar til at komme ud i dit/jeres hjem.


På et bestillingsarbejde er der et tillægsbeløb, der starter fra 1500,- (alt efter ønsket motiv, størrelse mm.) til forskel fra, når du køber et maleri, der "står på hylden". Det skyldes, at processen fordrer mere tid og arbejde fra min side. Den forudgående snak, korrespondancen med fotos af maleriet undervejs i processen samt evt. korrigeringer af farverne er ret så væsentlige dele i processen. Der ud over er det vigtigt, at jeg bruger tid på at få ønskerne til maleriet omsat til et billedligt udtryk, idet der er stor forskel på at få dét, jeg har "inde i hovedet" ned på et lærred og så på at male et maleri ud fra de ønsker, en kunde har i sit hovede.


Du er meget velkommen til at kontakte mig og høre nærmere, så jeg kan hjælpe dig i mål med dit drømmemaleri.